Rodbehandling af tand
Få en tryg behandling hos os
Har du ondt i din tand, kan det være, at det er nødvendigt med en rodbehandling. I så fald er du altid mere end velkommen til at kontakte os hos Tandlægerne I Glumsø ApS for at få booket en tid til en undersøgelse og en eventuel behandling.
Vores klinik er beliggende i Glumsø, og vi har derfor mange patienter fra lokalområdet, men kommer du fra Ringsted, Næstved eller et helt andet sted, er du selvfølgelig også altid velkommen til at blive behandlet hos os.
Vi lægger vægt på at sikre alle vores patienter en behandling i trygge og rolige omgivelser, og det gælder naturligvis også i forbindelse med en rodbehandling af en eller flere tænder.
Hvad er en rodbehandling?
En rodbehandling er en tandbehandling, hvor man fjerner tandnerven og bakterier fra tandens rodkanal. Det kan for eksempel være i svære tilfælde af caries, eller hvis tandens nerve er blevet blottet.
Behandlingen foregår ved, at man borer et hul i tanden for at få adgang til rodkanalen. Herefter fjernes bakterier og tandnerve med en særlig fil. Efterfølgende fyldes rodkanalen op igen med et fyldningsmateriale for at forhindre, at der trænger bakterier ned i rodkanalen.